Jagt og Fiskerimagasinet 

Fiskeri Fritid Jagt Info Links Søg

19-05-2010 15:07:58

Info om optik og valg af optik.

Optik/kikkerter er et værktøj til at få et objekt tættere på uden at man fysisk flytter sig.

Hvilken kikkert er mest egnet som allround kikkert

Når man står hos en forhandler, kan det ofte være svært at vælge den helt rigtige kikkertmodel. I den situation er er det først og fremmest vigtigt, at man ved, hvad de forskellige fagudtryk og tal i forbindelse med en kikkert betyder.

Her er en gennemgang der kan hjælpe til det rigtige valg:

Kikkerttyper:

Man taler i almindelighed om 2 typer kikkerter, Porroprismekikkerter og tagprismekikkerter. Porroprismekikkerterne har været de mest udbredte typer. Kort fortalt knækkes lysets stråler 2 gange i kikkerten. Tagprismekikkerterne har fået deres navn, fordi prismerne er placeret i række som tagsten. Derved opnår man en konstruktion 2 næsten parallelle rør. Fordelene ved denne konstruktion er, at kikkerten bliver mere kompakt og at den kan gøres vandtæt. Tagprismekonstruktionen er mere kompliceret at fabrikere og er derfor også generelt dyrere.

BaK-4:

BaK-4 er en betegnelse for typen af de prismer som er anvendt i kikkerten. De er fremstillet af optisk glas med et højt lysbrydningsindeks, som giver ensartet lysfordeling og maksimal transmission. BaK-4 prismer bidrager til et lyst og tydeligt synsfelt med skarpe og kontrastrige billeder.

Brillebærer – egnethed:

For at imødekomme brillebærernes behov, for at kunne udnytte hele kikkertens synsfelt, konstrueres de bedste kikkerter med "long eye relief", dvs. at det forstørrede billede dannes et lille stykke uden for okularerne. Hvis man samtidig krænger de okulargummiringe tilbage som sidder på mange bedre kikkerter, vil man som brillebærer opnå kikkertens fulde synsfelt, da øjet derved kommer så tæt på okularlinsen som muligt. Hvis man ikke bøjer øjenstykkerne ind vil man ca. miste 15 % af synsfeltet. Så være derfor opmærksom som brillebærer på at din kommende kikkert har et højt øjenpunkt.

Okularer:

De små linser på kikkerten, som er tættest på øjnene.

Forstørrelse:

Det første tal, f.eks. 7x, 8x, 10x angiver kikkertens forstørrelse. I praksis betyder det, at man ved 8x ser et objekt på 100 meters afstand gennem kikkerten, som om man så det med det blotte øje på 12,5 meters afstand. Med andre ord – en kikkert med 8x forstørrelse viser objektet 8 gange tættere på.

Objektiver / Objektivdiameteren:

Det andet tal, f.eks. 21, 30, 40, 42, 50, 56, angiver den effektive objektivdiameter i mm. D.v.s de linser på kikkerten i den ende der vender mod objektet.

Vandtæt:

Specielle forseglinger kan gøre din kikkert vandtæt. Samtidigt vil den også typisk være fyldt indvendigt med nitrogen, der modvirker at linserne ikke dugger.

Synsfelt:

Størrelsen af den synsvinkel man har i kikkerten. Opgives enten i antal grader eller mere almindeligt i antal meter, man kan overskue på 1000 meters afstand.
Synsvinklen er bredden af det område, du ser igennem kikkerten. Synsvinklen oplyses som f.eks. 6,5 grader (eller som afstanden/breden man kan se på 1000 m afstand). Jo større synsfelt, jo nemmere er det naturligvis at lokalisere et motiv, især hvis det bevæger sig.

Vidvinklet synsfelt:

Visse kikkerter er vidvinklet og betegnes "WIDE". Det betyder at vidvinkelindekset er 65 grader eller større, så du nemmere kan lokalisere især bevægelige motiver i kikkerten.
Vidvinkelindekset findes ved at gange synsvinkel med Forstørrelsen.

Coating:

I en kikkert eller teleskop er der i dag mange linser og dermed mange steder hvor dele af lyset reflekteres. For hver gang dele af lyset reflekteres bliver lysstyrken gennem teleskopet/kikkerten reduceret og giver brugeren et mørkere synsindtryk. Omkring 4% pr. glas.
Det reflekterede lys inde i kikkerten er "ude af kurs" og bidrager til at forringe kikkertens kontrast og opløsningsevne.

Derfor er alle kikkerter er i dag forsynet med coating som er en belægning der lægges på glasset for at forbedre lysgennemgangen og samtidig reducere reflekser. Hver fabrik har sin coatings teknik.

Man taler om ”Fully coated” hvor en del af glasfladerne er coatede, og ”Multicoated”, hvor alle glasflader mod luft er dækket. Nogle fabrikker lægger endog flere lag ovenpå hinanden for at optimere lysgennemgangen og enkelte anvender en fasekorrigerende coating for at korrigere for lysets bølgebevægelser.
Når kikkerten besidder disse egenskaber, kan du betragte motiver i lange perioder, uden at det virker trættende for øjene.

Coatninger kan bestå af mange lag (op til over 30 lag!) som pådampes prismerne samt ind- og udvendigt på objektivet.
Coatningen ses ofte som en skinnende grøn, blå eller rød farve for enden af objektivet. Farven skader ikke farvegengivelsen i kikkerten eller teleskopet.

Fase coating:

Fasecoating benyttes kun i de fineste kikkerter. Fasecoating på bak-4 tagprismer eliminerer interferens ved prismekanten, sikre højere opløsning og overlegen farvegengivelse (farveudtrædelse).

Fokusering:

Er den metoder der anvendes til at stille kikkerten skarpt på et objekt. Typisk sker fokuseringen manuelt ved at dreje på et lille hjul på kikkerten. Også autofokusering kan forekomme. Her er det elektronik som stiller skarpt.

Intern fokusering (indre fokusering)

Fokusering sker ved, at linseelementer inde i kikkerten bevæges. Denne type kikkert har altså ingen ydre bevægelige dele, hvilket betyder, at snavs og fugt har meget få muligheder for at trænge ind i kikkerten.

Intern fokusering:

Fokusering sker ved, at linseelementer inde i kikkerten bevæges. Denne type kikkert har altså ingen ydre bevægelige dele, hvilket betyder, at snavs og fugt har meget få muligheder for at trænge ind i kikkerten.

Okularfokusering:

- sker ved, at okularerne bevæges frem og tilbage. Dette er det mest almindelige system, men også det der er mest udsat for, at snavs trænger ind i kikkertens bevægelige dele.

Udtrædelsespupil:

Udtrædelsespupillen i kikkertens okular, har betydning i tusmørke. Den mængde lys, der når ind til øjet og skaber et klart billede, afhænger af udtrædelsespupillens størrelse. En cirkelrund og lys udtrædelsespupil er et vigtigt kendetegn på kvalitet. Udtrædelsespupillen udregnes ved, at man dividerer objektivdiameteren med forstørrelsen. En 7x56 kikkert har f.eks. en udtrædelsespupil på 8 mm i diameter idet 56 divideret med 7 er 8. Dette er tæt på den maksimale pupilstørrelse hos et menneske.

Dæmringstal:

Dæmringstal giver mulighed for at sammenligne kikkerters ydelse under dårlige lysforhold. Tallet fremkommer som ”kvadratroden af forstørrelsen ganget med objektivdiameteren” Ved en 8x56 kikkert er det f.eks. 21,2. Jo højere dæmringstallet er, og jo større kikkertens udtrædelsespupil er, jo bedre er kikkertens ydelse under dårlige lysforhold, f.eks. i tusmørke eller tidligt om morgenen.

Jo højere dæmringstal, jo flere detaljer kan man se i dårligt lys. En 8 x 32 har Dæmringstallet 16, mens en 10 x 40 har Dæmringstallet 20.

HUSK at tage højde for hvilken coatning der er benyttet. En kikkert med et højre dæmringstal, men med en coatning af lavere kvalitet KAN have en mindre lystransmition.

Sammenfatning:

Vi har nu forsøgt at fortælle om de begreber, som man bør overveje, når man vil anskaffe en kikkert.

Afhængig af hvad man skal bruge kikkerten til, kan man sige, at hvis den primært skal bruge til sejlads, bør man vælge en kikkert med 7 x forstørrelse, til natur og fuglekikkeri er en 8- eller 10 x forstørrelse velegnet.

Husk også at der en sammenhæng mellem forstørrelse og lys. Hvis f.eks. samme kikkert laves i både 8 x og 10 x forstørrelse, vil der være et bedre lys (og ofte større synsfelt) i en kikkert med 8 x forstørrelse end i en med 10 x forstørrelse.

Det anbefales, som tommelfingerregl, at holde sig til den samme forstørelse som man har benyttet sig af før når man skifter kikkert.

Opbevaring:

Bedst i mørkt rum (f.eks. et skab) ved almindelig rumfugtighed. Udsæt aldrig kikkerten for stærkt sollys og høje temperaturer i længere tid. Lad den f.eks. aldrig ligge i bagruden i bilen.

Vedligehold:

I almindelighed anbefaler vi, at man pudser kikkertens linser mindst muligt.

Får man sandskorn, grannåle eller ligende på linserne, anbefales det at påføre linsen vand hvis man ikke kan puste fremmedlegemet væk.

Herefter kan man suge vandet op, indeholdende urenhedderne, med en ren bomuldsklud. (i nødstilfælde klinex eller toiletpapir). Aldrig køkkenrulle idet køkkenrulle indeholder slipemiddel.

Der må ikke være kontakt mellem linse og bomuldsklud.

Rigtig god fornøjelse.

Knæk og bræk