Jagt og Fiskerimagasinet

Fiskeri Fritid Jagt Info Links Søg

18-04-2012 00:47:27

Ta med på 4 dages guidet fisketur til Tyske Rügen efter storgedder 8 - 11 Oktober 2011













 
Ta med på en spændende 4 dages guidet geddetur til Tyske Rügen - Storgeddernes habitat!

Vi har booket 4 guidebåde hos det tyske bureau: Team Bodden Anglen, som har over 20 års erfaring!

Det har aldrig været nemmere at komme med på guidet fisketur med chance for en 10kg+ gedde!

Vi fisker 2-3 mand fra hver båd med egen guide 8-10 timer pr. dag.

Vi mødes på vores Bed & Breakfast   i byen Schaprode, der ligger på det Nord-vestlige Rügen.

Vi Regner med at køre fra København kl. 16.00 fredag d. 7 Oktober og regner med at være fremme ca kl. 22.30, hvor der vil være en seng til alle.

Man kan også vælge at møde senere eller møde lørdag morgen.

Vi starter fiskeriet lørdag d. 5 Oktober kl. 6.30, hvor der vil være morgenmads buffet, og der kan laves frokost-pakker til dagens fisketur. (Drikkevare skal hver fisker selv sørge for til fisketuren). Der er tale om boller + pålæg, hvis man hellere ønsker rugbrød el.lign skal dette selv medbringes.

Herefter kører/går vi ned til havnen, hvor vi bliver fordelt i alle bådene.

Vi skifter båd hver dag, så vi alle kommer til at fiske med forskellige guider.

Der skal fiskes igennem og vi har planlagt turen, så den ligger i højsæsonen for de store gedder!

Turen for 2011 ligger 3-4 uger tidligere end vores tur i 2010, da guiderne siger, at fiskeriet er mindst lige så godt, men vejret er mere stabilt.

Fisketuren er baseret på kastefiskeri med store shads, jerkbaits, wobler, blink mm. Vi vil inden turen lave en infoaften i forretningen omkring valg af agn mm.  

Bådene er 5½-6½ meter lange og utrolig sødygtige. Alle er udstyret med nye 50-80 hk 4 takt suzuki motorer, ekkolod, plotter, GPS, Redningsudstyr mm. Guiderne sejler bådene og har altid fingeren på pulsen, hvor gedderne er at finde!

Der er tale om Catch & release fiskeri, hvor alle trofæfisk skal genudsættes. Vil man dog alligevel have en spisefisk med hjem på mellem 60-80 cm er man velkommen til dette...

Vind & Vandtæt tøj er et must incl. vandtætte sko/støvler. Det er en rigtig god idé med en flydedragt el.lign. Dette kan lejes af guiderne dernede, så længe vi reserverer det hjemmefra. Så husk at booke dette ved tilmelding, hvis i ikke selv har!

Ligeledes skal egen fiskeudrustning selv medbringes, - hvis man ikke mener man har ordentlig udstyr, kan dette også lejes af guiderne, som dog også skal bookes hjemmefra.

Sidst på eftermiddagen mødes vi
igen på havnen eller vi mødes hjemme på vores bed & breakfast, som i år kun ligger 100 meter fra havnen.

Dem som vil skifte tøj, slappe lidt af eller have et bad inden vi skal ud at have aftensmad, kan selvfølgelig også lige nå dette, ellers vil der være mulighed for at snakke om dagens bedrifter over en sodavand eller en øl i fællesstuen ind til da.

Omkring kl. 19 går vi til den nærliggende kro, hvor vi plejer at  spise et solidt aftensmåltid. Aftensmad & drikkevare er for egen regning. Men mad og drikke er billigt og det koster 12-15 Euro for et stort måltid (ca. 100kr) og 3-5 euro (25-30kr) for stor øl eller vand.

Guiderne plejer at vise video / dias på storskærm før/under maden og de plejer at være der, så man kan spørge om alt muligt samt få gode råd og fif.

Efter maden er der naturligvis mulighed for hygge på stedet eller på vores Bed & Breakfast.

Søndag morgen mødes vi igen til morgen buffet kl. ca. 6.00, hvor der igen kan smøres frokost pakker til dagens fiskeri. (Husk drikkevare til turen).

Der køres/gåes igen ned til havnen herefter, hvor bådene bliver fordelt.

Sidst på eftermiddagen, efter en forhåblig god dag på vandet igen med nogle store gedder, da mødes vi på havnen eller hjemme hvor vi bor (Bed & Breakfast).

Aftensmaden nyder vi enten på krogen eller restauranten i byen, men man er også velkommen til selv at medbringe mad og spise dette på bed & breakfaststedet

Vi går til kroen ca kl. 19, hvor der er et pænt udvalg af mad og drikke,

Mandag morgen kl. 6.00 er der igen morgen buffet og mulighed for smøring af frokostpakker.

Der fiskes igennem til eftermiddagen kommer. Aftenen forløber som de andre dage med spisning og hygge.

Tirsdag morgen er der morgenmad kl. 06 igen.
Vi anbefaler, at vi pakker grejet fra vores værelser, inden vi tager ud at fiske og ligger det i bilerne, så dette ikke skal gøres, når vi kommer trætte ind om eftermiddagen.

Der gåes/køres igen ned til bådene efter morgenmaden, og vi håber på en god dags fiskeri.

Sidst på eftermiddagen / tidlig aften køres der igen hjem mod Danmark. Vi forventer at være hjemme ca kl. 23-24 ved København.


Dette får du:

4 x overnatninger i dobbeltværelse på Bed & Breakfast

4 x morgen buffet og frokostpakker.

4 dages fiskeri fra topudrustet båd med Bodden Angeln guide.

1 Foredrag Lørdag aften af de tyske guider.

4 dages Tysk Fiskelicens til området (Vigtigt! Der skal forevises gyldigt Dansk Fisketegn i Tyskland - så husk dette! Uden fisketegn kan der IKKE fiskes med dernede!!!  Plastickort eller udprint er et must!)
 
Guidebådene er nye og udstyret med alt det mest nødvendige udstyr.
 



Du skal selv sørge for:

Drikkevarer til turen.

Aftensmad Fredag, Lørdag, Søndag, Mandag & Tirsdag aften (kan købes på færgen samt dernede til rimelig penge  - husk evt. Euro / men der kan også betales med kreditkort på kroen + restauranten).

Transport til og fra Tyskland ( Vi sørger for koordinering af samkørsel, og regner med at køre fra København ca kl. 16.00 og tage færgen Gedser-Rostock kl. 19.00 - Turen tager 1time og 45 minutter - derefter er der ca 1 time og 45 minutters kørsel til Schaprode. Dvs. vi regner med at være fremme 22.30. Færgen sejler dog kun hver 2. time og venter ikke på os. Vi regner med at tage færgen hjem igen kl. 19.00 fra Rostock. Hvis der forudbestilles færgebilletter, så kan man spare en del penge på overfarten! Færgebillet og benzin afregner man hver især imellem dem der kører sammen.

 

Mere info gives af turleder: Andreas Holm Nielsen, som vil være med på turen.

Depositum på 1450kr betales pr. bankoverførsel eller kontant i forretningen ved tilmelding!

NB! Ny tur i efteråret 2012 er på tegnebrættet!



Jonas med pragtgedde på hele 12,5kg. og 120cm. Fisken blev fanget på shad på J & F's Rügen geddetur 2010. Vores November geddetur 2010 gav 2 gedder over 11kg. til vores hold med flere flotte fisk mellem 5-9,5kg. Vi fiskede kun 9 mand i 2010 og regner med et stærkt hold i år, hvor vi kender til potentialet med store fisk! Men skynd dig at book, mens der er pladser tilbage!

Fiskeguide: Andreas Holm Nielsen vil være med som turleder på turen.
Guidet fisketur til Tyske Rügen efter storgedder 5-7 November 2
TurTid/stedPris
Guidet fisketur til Tyske Rügen efter storgedder8-11 Oktober 20114.450,-+
Guidet fisketur til Tyske Rügen efter storgedder depositum8-11 Oktober 20111.450,-+
Guidet fisketur til Tyske Rügen efter storgedder Restbetaling8-11 Oktober 20113.000,-+
mail@jagtogfiskerimagasinet.dk