Jagt og Fiskerimagasinet

Fiskeri Fritid Jagt Info Links Søg

10-10-2014 23:05:00

Storgedde fisketur Rügen 14. - 17. Oktober 2014 (3 fiskedage)! UDSOLGT



Ta med på en spændende 3 dages guidet geddetur til Tyske Rügen - Storgeddernes habitat!

Vi har booket 4 guidebåde til hot fiskeri midt i Højsessionen - 3 både hos det tyske bureau: Team Bodden Anglen, som har over 20 års erfaring samt 1 båd gennem www.guidefishing.dk - som ligeledes har stor erfaring med gedderne.

Det har aldrig været nemmere at komme med på guidet fisketur med chance for en 10kg+ gedde!

Vi fisker 3 mand fra hver båd med egen guide 8-10 timer pr. dag. Max 12 pladser!

Vi mødes enten på vores Bed & Breakfast i byen Schaprode Tirsdag d. 14 Oktober om aftenen kl. 20, der ligger på det Nord-vestlige Rügen. Dog planlægger vi også samkørsel hjemmefra. Der er mulighed for at medbringe egen båd eller fiske fra en guidebåd.


Flemming Madsen med 12kgs gedde / 115cm fanget på vores tur i Oktober 2013 fanget på en stor Westin Platypus synkende i ny 2014 farve!

Vi Regner med at køre fra København Tirsdag d. 14 Oktober kl 13.00 og planlagt afgang fra Gedser er 15.30 (vi snakker lige sammen, da en forudbestilling af færgebillet er noget billigere) . Vi regner med at være fremme ca kl. 19.30, hvor der vil være en seng til alle.

Vi starter fiskeriet Onsdag d. 15 Oktober kl. 6.30-7.00 med morgenmads buffet, hvor der også kan laves frokost-pakker til dagens fisketur. (Drikkevare skal hver fisker selv sørge for til fisketuren). Der er tale om boller + pålæg, hvis man hellere ønsker rugbrød el.lign skal dette selv medbringes. Drikkevare køber vi i Boardershoppen på vej derned (i Rostock).

Herefter går vi ned til havnen, hvor vi først skal have købt fiskelicens (dette er med i prisen - men husk dansk statsfisketegn - ellers intet fiskeri!).
Herefter bliver vi fordelt i alle bådene og tager ud og fisker.

Et bredt udvalg af rigtig gode agn i 2012 + 2013 - SG 30cm + 40cm Real Eel, SG Herring shad, Lunker City Shaker shad i 15cm samt div. Zalt + Platypus wobler

NB! Der er også mulighed for at medbringe egen båd under denne fisketur, hvilket gør fisketuren MEGET billigere! Fiskelicens er med i prisen - rampeafgift betales selv dernede ca 10 Euro + 5 euro pr. liggedag. NB! bådhold med egen båd aftales selv indbyrdes hjemmefra.


Vi skifter båd hver dag, så vi fisker 1 dag fra hver båd over de 3 dage. Er man 2-3 personer sammen, så kan man sagtens fiske sammen.

Der skal fiskes igennem og vi har planlagt turen, så den ligger i højsæsonen for de store gedder!

Turen for 2014 ligger tæt på vores 2012 fisketur, hvor vi havde flere store gedder i bådene - største på hele 14,85kg og igen en flot 12kgs i 2013!

Fisketuren er baseret på kastefiskeri med store shads, jerkbaits, wobler, blink mm. Vi vil inden turen lave en infoaften i forretningen omkring valg af agn mm.

Bådene er 5-5,8 meter lange og utrolig sødygtige. Alle er udstyret med 50-80 hk 4 takt motorer, ekkolod, plotter, GPS, Redningsudstyr mm. Guiderne sejler bådene og har altid fingeren på pulsen, hvor gedderne er at finde! NB! Der skal selvfølgelig arbejdes for fiskene.

Der er tale om Catch & release fiskeri, hvor alle trofæfisk skal genudsættes. Vil man dog alligevel have en spisefisk med hjem på mellem 60-80 cm er man velkommen til dette - selv om det endnu ikke er sket på vores ture…

Jan Weber med 108cm flot Rügen gedde fra vores Oktober fisketur 2013

Vind & Vandtæt tøj er et must incl. vandtætte sko/støvler. Det er en rigtig god idé med en flydedragt el.lign. Dette kan lejes af guiderne dernede, så længe vi reserverer det hjemmefra. Så husk at booke dette ved tilmelding, hvis i ikke selv har!

Ligeledes skal egen fiskeudrustning selv medbringes, - hvis man ikke mener man har ordentlig udstyr, kan dette også lejes af guiderne, som dog også skal bookes hjemmefra.

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen på havnen eller vi mødes hjemme på vores bed & breakfast, som i år kun ligger 100 meter fra havnen.

Dem som vil skifte tøj, slappe lidt af eller have et bad inden vi skal ud at have aftensmad, kan selvfølgelig også lige nå dette, ellers vil der være mulighed for at snakke om dagens bedrifter over en sodavand eller en øl i fællesstuen ind til da.

Christian Hedegaard med 14,85kg gedde fra Oktober turen 2012.

Omkring kl. 19 går vi til den nærliggende kro eller spiser på hotellet ved siden af. Vi plejer at spise et solidt aftensmåltid. Aftensmad & drikkevare er for egen regning. Men mad og drikke er billigt og det koster 12-15 Euro for et stort måltid (ca. 100kr) og 3-5 euro (25-30kr) for stor øl eller vand.
NB! Derfor medbring Euro til dette. Vi handler drikkevare på færgen derned.

Efter maden er der naturligvis mulighed for hygge på stedet eller på vores Bed & Breakfast.

Torsdag d. 16. Oktober mødes vi igen til morgen buffet kl. ca. 6.30, hvor der igen kan smøres frokost pakker til dagens fiskeri. (Husk drikkevare til turen).

Der køres/gåes igen ned til havnen herefter, hvor bådene bliver fordelt.

Sidst på eftermiddagen, efter en forhåbenlig god dag på vandet igen med nogle store gedder, da mødes vi på havnen eller hjemme hvor vi bor (Bed & Breakfast).

Aftensmaden nyder vi enten på krogen eller restauranten i byen, men man er også velkommen til selv at medbringe mad og spise dette på bed & breakfaststedet. Vi går til kroen ca kl. 19, hvor der er et RIGTIG pænt udvalg af mad og drikke og det er store portioner, så man sagtens kan blive mæt efter en hård dag på vandet.


Fredag d. 17 Oktober mødes vi igen til morgen buffet kl. ca. 6.30, hvor der igen kan smøres frokost pakker til dagens fiskeri. (Husk drikkevare til turen). Det er sidste fiskedag og vi anbefaler, at vi pakker så meget som muligt af grejet fra vores værelser, inden vi tager ud at fiske og ligger det i bilerne eller under trappen, så dette ikke skal gøres, når vi kommer trætte ind om eftermiddagen.

Der gåes/køres igen ned til bådene efter morgenmaden, og vi håber på en god dags fiskeri.

Sidst på eftermiddagen / tidlig aften køres der igen hjem mod Danmark. Vi forventer at være hjemme ca kl. 24 ved København. Jeg regner med at vi tager færgen kl. 20.00 fra Rostock - Gedser.


Dette får du på vores 3 dages fisketur til Rügen:

3 x overnatninger i dobbeltværelse på Bed & Breakfast
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2013 (3 fiskedage med guide + ophold B & B, fiskelicens).
3 x morgen buffet og frokostpakker.

3 dages fiskeri fra topudrustet båd med Bodden Angeln guide eller dansk guide.


Tysk Fiskelicens til området er inkludret i prisen. (Vigtigt! Der skal forevises gyldigt Dansk Fisketegn i Tyskland, når vi køber lokalt fiskekort til området - så husk dette! Uden fisketegn kan der IKKE fiskes med dernede!!! Plastickort eller udprint er et must!)

Guidebådene er nye og udstyret med alt det mest nødvendige udstyr.




Du skal selv sørge for:

Drikkevarer til turen.

Aftensmad Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag (kan købes på færgen samt dernede til rimelig penge - husk Euro / men der kan også betales med kreditkort på kroen + restauranten).

Transport til og fra Tyskland ( Vi sørger for koordinering af samkørsel, og regner med at køre fra København ca kl. 13.00 og tage færgen Gedser-Rostock kl. 15.30 - Turen tager 1time og 45 minutter - derefter er der ca 2 timers kørsel til Schaprode. Dvs. vi regner med at være fremme 19.30. Færgen sejler dog kun hver 2. time og venter ikke på os. Vi regner med at tage færgen hjem igen kl. 20.00 fra Rostock. Hvis der forudbestilles færgebilletter, så kan man spare en del penge på overfarten! Færgebillet og benzin afregner man hver især imellem dem der kører sammen.


Mere info gives af turleder: Andreas Holm Nielsen eller Christian Hedegaard, som vil være med på turen.

Depositum på 2000,- betales ved tilmelding pr. bankoverførsel eller kontant i forretningen ved tilmelding!

Fiskeguide: Andreas Holm Nielsen vil være med som turleder & guide på turen. EVt. Spørg efter ham ved spørgsmål ved bookingen i Jagt & Fiskerimagasinet.


Pris 3 dages guidefiskeri: 3800,-

Pris pr. pers. ved fiskeri fra egen båd pr. dag incl. ophold, licens, guide-tilknytning: 700,-

i62789265._szw530h275_.jpg

Kim Jensen med 12,15kg. gedde fra November turen 2012 - gedden blev fanget på en SG Real Eel 30 cm Purple / Pearl.

Restbeløb betales senest 1. September 2014!


NB! Der vil blive udleveret en fin grej overraskelse til alle deltager på turen dernede!

Storgedde fisketur Rügen 28. Oktober - 1. November 2013 - 4 fis
ModelJ & F pris
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2014 (3 fiskedage med egen båd + ophold B & B, fiskelicens, guidehjælp).2.100,-+
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2014 (3 fiskedage med guide båd + ophold B & B, fiskelicens, guidehjælp). Depositum2.000,-+
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2014 (3 fiskedage med guide båd + ophold B & B, fiskelicens, guidehjælp). 3.800,-+
Geddefiskeri Rügen
Model J & F pris
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2014 (3 fiskedage med egen båd + ophold B & B, fiskelicens, guidehjælp).2.100,-+
Storgedde fisketur Rügen 14-17. Oktober 2014 (3 fiskedage med guide båd + ophold B & B, fiskelicens, guidehjælp). UDSOLGT3.800,-+
mail@jagtogfiskerimagasinet.dk

Se andre produkter af samme mærke
Aktiviteter
Aktiviteter