Området hvor fiskeriet foregår ligger tæt på velkendte Eriksberg og Rönneby og har givet fisk op over 14 Kg i 2008.
Vi fisker 2-3 mand per båd over 2 dage, og vi har booket 10 stk. 2 pers både og 2 stk 3 pers både. Desuden er der lodtrækning for 3 pers fiskeri lørdag og søndag at fiske med fiskeguide: Andreas Holm Nielsen fra hans hurtiggående motorbåd.
Det er stadig muligt at fiske 3 pers fra 2 pers. bådene, men de er bedst egnet for 2 personer, når man står op og jerkbaitfisker. Der er mulighed for de hurtige at booke en lidt større båd for 3 pers. Dette gælder "først til mølle" tilmelding. Vi skifter både lørdag og søndag, så man fisker fra 2 forskellige både de dage! Om aftenen bliver der rig mulighed for at snakke om jerkbait, geddefiskeri i al almindelighed og udveksle dagens oplevelser, se billeder samt høre om hinandens fangster. Det er naturligvis muligt at have en spinne- eller fluestang med på turen også, hvis man hellere vil fiske med dette!
Pris Pr. person: 1450,-
500 kr betales i depositum ved tilmelding! (enten kontant i butikken eller ved bankoverførsel). Denne pris er under kostprisen, sammenlignet hvis man selv tager derop og booker selv!
Det er også muligt selv at medbringe egen jolle/motorbåd og der er en reduceret pris, så det kun koster: 1000,- for ophold, forplejning, foredrag mm.
Der er mulighed for at arrangere fælleskørsel, hvis du ikke selv har lyst eller mulighed for at køre, - så meddel dette ved tilmelding i butikken! Vi deler herefter udgifterne til bro og benzin for dem som kører sammen.
Bindende tilmelding i butik eller pr. mail.

Michael m 11,2kg gedde 2011 turen.
l prisen indgår: # Båd med motor (Lørdag og Søndag) incl. benzin.
# 2 overnatninger på hyggeligt vandrehjem (Fredag-Lørdag og Lørdag-Søndag)
# Aftensmad i form af grillning fredag aften (pølser, brød mm.) og hjemmelavet Gulasch m. brød
og ris lørdag aften, samt stor morgenbuffet lørdag og søndag.
# Foredrag og optakt til området fredag aften af Andras Holm Nielsen, med video fra området, detaljeret visning af fiskepladserne på udleveret søkort mm.
Du skal selv sørge for:# Transport fra Dk til Vandrehjem/fiskeplads (mulighed for samkørsel).
# Frokost
# Sovepose eller sengetøj
# Drikkevare (kan også købes for en billig penge kontant på campen dkr)l
NB. Der afholdes optaktaften i J & F inden turen afholdes midt i Marts - mere herom når vi nærmer os.
Info fra tidligere tur i 2010: l 2010 havde 32 personer tilmeldt sig til geddefiskeri i Blekinge skærgård. Vi havde booket en stor gård/fiskecamp med tilhørende motorbåde og startede fredag aften med hygge i haven og grilning af pølser + div. Senere på aftenen blev der afholdt optakt til de næste dages fiskeri, uddeling af både, lodtrækning af fiskeri med guide mm. Nogle blev oppe og hyggede sig med fiskehistorier til langt ud på natten.
Lørdag startede vejret helt fantastisk med høj sol og næsten ingen vind. Efter en omgang solid morgenbuffet, skulle der fiskes. Vandtemperaturen var dog usædvanlig lav kontra årstiden på bare 3,5 grader, hvilket betød, at der var mange gedder, som ikke havde fundet ind i gydevigene, men som formodetlig har stået ude på kanterne til det lidt dybere vand!
Dagen blev mere og mere grå og blæsende, jo lægere op ad dagen vi kom, men humøret var stadig højt og der blev fisket igennem. Der skulle dog virkelig arbejdes for fiskene denne dag, - også mere end vi plejer! Vi så meget få fisk de sædvanlige steder, og sjovt nok, så var første fisk i båden en flot havørred på 3,2kg, som huggede flere gange på vores jerkbait, inden den blev hængende... Ørreden fik friheden efter et par hurtige fotos. Samtidig med at vi også havde et par følgere af ørreder, selv om det plejer at være en god geddevig... I 2009 fik vi adskillige flotte gedder over 5kg i samme vig.

Som dagen skred frem, så vi da også en enkelt god gedde forsvinde langs båden og en mindre kom op at vende ud over et par missede hug til drengene. Da vi senere mødtes med gutterne, da kunne vi konstatere, at alle havde haft det meget svært med fiskeriet. Største gedde fangede Kasper, og denne fiske vejede 7,9kg og var stadig godt tyk. Dagen gav omkring 10-12 gedder sammenlagt til alle både, eller bare 1 fisk pr 3 mand - ikke godt nok!
Lørdag aften var der Chili con carne gryde til alle, og aftenen forløb herefter med irsk kaffe til alle, uddeling af jerkbait vareprøver fra Purefishing og masser af hygge. De sidste slukkede og gik i seng kl. 01, og så kunne vi ellers bare sove 4-5 timer til undertenget stod op og lavde morgenmads buffet til alle kl. 06.
Søndagen var varmere og solen var fremme hele dagen. De aller inderste vige blev varmet godt op og nogle af standfiskene gik faktisk på leg i én af vigene. Fiskeriet var stadig svært med 10-15 gedder i alt til alle både (der var dog 6 mand som ikke fiskede søndag). Største gedde vjede omkring 6kg. Nogle af drengene fik lidt fisk eller loddede gedder på lidt dybere vand, men på det tidspunkt var det næsten for sent at begynde at fiske derude..
Info for turen 2011: Vores tur d 1-3 April i år (2011) var der 15 personer tilmeldt, hvor alle fangede fisk! Der var flere rigtig gode gedder imellem ud af de 65 fangede gedder, som blev fanget. Vi fangede 2 topfisk på hhv. 11,2kg og 11,3kg! Herunder var der også lidt fisk på 5, 6, 7 + 8kg.
Pris Pr. person: 1450,-
500 kr betales i depositum ved tilmelding! (ved bankoverførsel)
NB! Det er også muligt at tage sin egen båd med derover og fiske fra denne! Hvis dette ønskes, så er prisen 1000,- Depositum er stadig 500,-
Restbetaling senest 4 uger før start på turen.
Tilmelding foregår på: info@guidefishing.dk
mvh. Fiskeguide Andreas Holm Nielsemvh. Turleder / Fiskehuide: Andreas
Mere info fra fiskecampen: www.fishingcamp.se